DJ Bach

Billede af DJ Bach

Hans Kristian Bach / DJ Bach har været involveret i den elektroniske scene i over 10 år.


Han har været arrangør på en lang stribe arrangementer mange forskellige steder i Odense (Studenterhus Odense, Badstuen, Rytmeposten, samt mange ikke etablerede locations). Der kan nævnes klubber som Club Camel, Cornflake Club, Club Legal og db.
Som DJ Bach har han spillet til et utal af fester i hele Danmark og udlandet (fra diskoteker til store klub arrangementer), samt de store festivaler. Skanderborg Festival to gange, Midtfyns Festival tre gange, Sydfyns Festival og i 2002 også på Norberg Festivalen i midt Sverige.


I øjeblikket koncentreres arbejdet om Club Camel, Needle Damage samt at producere musik.
Club Camel er en tilbagevendende begivenhed der ved store fester i Odense præsenterer kendte som ukendte bands og dj's der alle er interessante på den elektroniske scene.
Needle Damage er en landsdækkende dj konkurrence der løber af stablen for anden gang i 2004.
Han har været involveret i Midtfyns Festivalen som arrangør, booker og afvikler på den scene der hedder Beach Club (den tredje største scene på festivalen). Han har arrangeret over 20 events på Studenterhus Odense.


Derudover deltager han i følgende bands.
H K B der er en trio der producerer og optræder live med trance og techno.
Swiff.dk er et andet projekt han deltager i, her er det primært remix det drejer sig om, men i den senere tid er dette projekt blevet det foretrukne at optræde live med (gruppen har i alt tre medlemmer). Har blandt andet remixet Kick The Kangaroo, Eat Static, Amazing Jay, Vital, Hotel Hunger og TV2. Swiff.dk har haft to numre Danmarks Radio P3's rotation liste.
Termostat er en gruppe der blander poesi, house med jazz sang, gruppen består af en jazz sangerinde, en tekstforfatter/poet/oplæser og DJ BACH der producerer og fremfører musikken.
Bach der er et enmands undergrunds electronica, house og techno projekt.
Der findes mere information på hjemmesiderne www.djbach.dk og www.swiff.dk.
who.dunnit er et enmands ambient, triphop deephouse producer projekt.


Hans Kristian Bach er uddannet laborant og arbejder i et forskningslaboratorie på Syddansk Universitet, Odense.

Udover at producere musik og optræde live med band og som dj har han i mange år også designet plakater, løbesedler og grafik til internettet.


Kontakt:


www.djbach.dk


hkb@djbach.dk



tlf: 28596472


DJ Bach har spillet 1 gang i Monstermix.

Se alle playlister fra DJ Bach